torsdag den 28. april 2011

Mest om...Kylling i karry og saltmandler.

Første indlæg! Uha, man får jo mest præstationsangst. Men nu ligger lagkagen sådan at jeg længe har luret på det her bloggeri (og fulgt uanede mængder andre blogs i laaang tid), så jomfrurejsen starter på en kedelig torsdag. Og i dag har menuen stået på kylling i karry med ris, grønne asparges og gulerødder.

Se selv - glemmer at tage billede af det sunde!

Jeg er en helt almindelig kvinde, med en helt almindelig familie (godt nok med ualmindelig søde og velopdragne børn 8o)), så kylling i karry blev dagens valg. Har besluttet kun at skrive de mest spændende opskrifter, med mindre andet udbedes (Yeah right - startede denne blog for 2 timer siden).

Men som en lille ekstra godbid til self, besluttede jeg lige at lave en omgang saltmandler. Mums. Kan ikke slippe for den søde/salte tand om aftenen.

Saltmandler (må jeg bare lige dele):

200 g mandler
2 dl vand
2 spsk groft salt efter smag

Hele dynen smides i en pande. Koges godt under omrøring, til vandet er kogt væk. Smides på en bradepande, der sættes i ovnen ved 200 C, i ca 10 min.
Inden jeg sætter dem i ovnen drysser jeg med lidt rørsukker og chili, men det kan udelades eller varieres efter smag (røget paprika, frisk rosmarin, stødt hvidløg)


Det var så de første spæde barneskridt udi blogningens kunst. Bær over med mig. Det bliver bedre.Måske.
Nu er det tid til at putte de to frynser; Pamsessen og hendes Storefis, og lufte Kærlighedshunden. Ja, sådan en eksisterer nemlig også her på matriklen - 30 kg rendyrket kærlighed aka Kærlighedshunden, Tapefyren (klisterer sådan) og Drageånden...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar